Det går den forkerte vej med danskernes tryghed. Det gælder ikke kun de unge i 20’erne – også de unge voksne i 30’erne og de mere etablerede voksne i 40’erne er ramt.
Det viser TrygFondens Tryghedsmåling for 2023 på baggrund af 10 års data om danskernes oplevede tryghed. Kun grupperne 50-59 år og de 66+ årige har oplevet en forbedring af deres tryghed.
Anders Hede, forskningschef i TrygFondenVi ser nu, at utrygheden har bredt sig videre ind i større grupper af befolkningen
”Set over de seneste ti år er der tale om en bekymrende udvikling i trygheden. Det er især blandt de unge, men vi ser nu, at utrygheden har bredt sig videre ind i større grupper af befolkningen,” siger Anders Hede, der er forskningschef i TrygFonden.
Han mener, at udviklingen er bemærkelsesværdig, da den strider mod den traditionelle forestilling om, at med voksenlivet følger en større grad af ro og overblik.
”Der er flere faktorer på spil. Utrygheden for stress er steget langsomt men konstant i næsten 20 år. Den økonomiske utryghed er derimod påvirket af helt aktuelle forhold, som fx inflation eller frygt for inflation. Og ser vi på den generelle grundlæggende tryghed i befolkningen, ser vi et billede, hvor det er gået gradvist mere skævt også blandt midtergruppen af 30-50-årige, mens det heldigvis går fremad med trygheden i den ældre del af befolkningen,” siger Anders Hede.
Hvorfor er vi blevet mere utrygge?
Langvarig, global mistrivselskrise
Den vigtigste forklaring på, at danskerne oplever en øget utryghed selv helt op i 30’erne og 40’erne, er formentlig en langvarig og global mistrivselskrise.
En række internationale undersøgelser viser, at unges trivsel i et stort antal lande er blevet løbende dårligere siden den første halvdel af 2010’erne – og denne udvikling ser nu også ud til at ramme de lidt ældre aldersgrupper.
Det kan vi bl.a. se i Tryghedsmålingen, når danskerne skal angive deres egen såkaldte ”emotionelle stabilitet”, som vi ved hænger nøje sammen med vores tryghed. Den emotionelle stabilitet er blevet markant dårligere blandt voksne i alderen 30-50 år, mens forskellen på de unge og de ældre også er steget betydeligt.
Stress
En anden side af samme sag, når det kommer til den stigende utryghed blandt de midterste aldersgrupper - de 30-50-årige – er en væsentlig stigende følelse af stress.
Tryghedsmålingen har siden 2004 spurgt til, om folk er utrygge for at få en uoverskuelig opgave på arbejdet. Det var oprindeligt 5 pct. utrygge for. I dag er det fire gange så mange.
Herudover angiver knap hver tredje, at de er bange for at gå ned med stress. I aldersgrupperne op til 40 år er det helt op til hver fjerde.
Økonomisk utryghed
Mere end hver fjerde i aldersgruppen 30-50 år angiver, at de er økonomisk utrygge i 2023. For de 30-39-årige er der tale om mere end en fordobling fra 12 pct. i 2021 til 29 pct. i dag. Blandt de 40-49-årige er stigningen fra 16 pct. til 26 pct. utrygge.
Økonomien for de unge voksne i 30’erne er i 2023 så anstrengt, at næsten hver anden ville have vanskeligt eller umuligt ved at anskaffe et beløb på 8.000 kr. til uventet udgift.
Det er især blandt danskere, der bor i lejebolig, at denne form for akut økonomisk utryghed er vokset – formentlig som følge af prisstigninger. Blandt boligejere er denne utryghed ikke lige så udbredt.
Download Tryghedsmålingen
-
Tryghedsmåling 2023
Danmark er stadig et af de mest trygge og sikre lande at bo i. Men særligt de unge har oplevet et fald i trygheden igennem de seneste ti år – og nu tyder det på, at utrygheden også spreder sig til de voksne aldersgrupper. Det viser Tryghedsmåling 2023. Læs mere om "Tryghedsmåling 2023"