At være pårørende i Danmark handler ikke bare om at smutte i supermarkedet eller svinge støvsugeren for en nærtstående. Det er en kompleks rolle fyldt med dilemmaer, følelser, ansvar – og masser af praktik.
For nogle pårørende føles det godt at kunne hjælpe. De kan mærke, de gør en forskel og skaber et tættere forhold til deres nærtstående. Men mængden og variationen i opgaverne kan hurtigt vokse, og det kan påvirke den pårørendes familieliv, sociale liv og arbejdsliv – og i sidste ende det mentale og fysiske helbred.
Det viser en ny undersøgelse baseret på interviews med 54 pårørende, der er gennemført af VIVE, initieret af Danske Patienter og finansieret af TrygFonden. Undersøgelsen er den første af to større undersøgelser, der tilsammen udgør en national kortlægning af, hvordan rollen som pårørende påvirker ens trivsel og livssituation.
Morten Freil, direktør i Danske PatienterDe føler sig ikke set som hele mennesker af det system, som de er så afhængige af
”Undersøgelsen viser, at de pårørende som det mest naturlige i verden løser alverdens opgaver for deres nærtstående ved siden af et travlt arbejds- og familieliv. Til gengæld føler de sig ikke set som hele mennesker af det system, som de er så afhængige af. Det bør vi som samfund lære noget af,” siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.
Bægeret kan flyde over
Rollen som pårørende kan udvikle sig over tid – og hvis belastningen stiger, kan det blive for meget for selv det mest dedikerede familiemedlem. Undersøgelsen viser, at det ikke kun afhænger af antallet af timer, de pårørende bruger på at hjælpe eller typen af opgaver, de udfører. Belastningen er påvirket af en lang række forhold på samme tid.
Dette påvirker belastningen af de pårørende:
- Alvor, kompleksitet og udvikling i den nærtståendes sygdom/tilstand.
- Den pårørendes egen situation, fx arbejdssituation, familieliv, egen sygdom, om man er pårørende til flere nærtstående samtidig.
- Den geografisk afstand mellem den pårørende og den nærtstående.
- Den pårørende og den nærtståendes bosituation – bor de sammen, bor den nærtstående på institution etc.
- Muligheden for at dele opgaver med andre, herunder at få offentlig hjælp og støtte.
Afgørende åndehuller
For at kunne klare rollen over længere tid, viser undersøgelsen, at de pårørende finder åndehuller i andre dele af tilværelsen. Åndehuller kan fx være motion. En fodboldkamp med vennerne. En tur i teateret. For nogle er det også et åndehul at gå på arbejde. En del pårørende har også gjort brug af formaliserede støttetilbud såsom pårørendegrupper eller psykologsamtaler.
Åndehullerne er et godt eksempel på, at mange dele af samfundet kan være med til at støtte de pårørende i deres vigtige arbejde, fortæller Galina Plesner, projektchef i TrygFonden.
”Det fortæller os, at støtte til pårørende ikke er noget, der kun skal komme fra systemer og fagprofessionelle. Den pårørendes familie og omgangskreds, patient- og pårørendeforeninger, sports- og fritidsforeninger spiller sammen med arbejdsmarkedet en stor rolle i, at den pårørende får den nødvendige hjælp og støtte,” siger Galina Plesner, projektchef i TrygFonden.
Har du en god idé til et projekt, der kan støtte pårørende?
Download undersøgelsen
-
At være pårørende i Danmark
Livet som pårørende i Danmark er fyldt med kontraster. Det kan være både meningsfuldt, hårdt og fuld af bekymringer. Men pårørende har grundlæggende brug for støtte, hvis rollen ikke skal gå udover deres eget liv og trivsel. Læs mere om "At være pårørende i Danmark"