Tilliden og trygheden er nede i en bølgedal

Faldet i tilliden til Danmarks politiske institutioner er en af de mest markante tendenser i Tryghedsmåling 2024. Både tilliden til kommunalbestyrelserne, regeringen og Folketinget er nede på et lavpunkt, som de ikke har været i nærheden af siden 2017.

I Tryghedsmåling 2024 spørges der også til politikernes troværdighed og troen på, at de træffer de rigtige beslutninger for landet. Også her ses der et markant fald fra det rekordhøje niveau, som vi oplevede i målingerne, der blev foretaget under corona-nedlukningerne.

Fra sommeren 2023 og frem til foråret 2024 er der sket et bemærkelsesværdigt dyk i tilliden til en række offentlige institutioner. Blandt dem er politiet, der ligger på det laveste tillidsniveau siden 2017.

Tilliden til politiet har normalt udviklet sig nogenlunde parallelt med tilliden til domstolene, men det er ikke tilfældet i det sidste år, hvor tilliden til domstolene ikke har ændret sig synderligt.
Tilliden til både forsvaret og den offentlige administration er gået moderat tilbage. Det er ligeledes tilfældet for internationale institutioner som NATO og FN, mens EU går frem.

Det er svært med sikkerhed at fastslå årsagerne til udviklingen i tillid, men en række anledninger og begivenheder – som fx de nye ejendomsvurderinger, en række problemsager i Forsvaret samt krigene i Ukraine og Mellemøsten – kan have spillet ind.

Tilliden til andre mennesker har ikke set det samme dyk som tilliden til politikerne og de fleste offentlige institutioner. Uanset at der muligvis er sket et lille fald i den generaliserede tillid over de sidste 10-15 år, er det en stabil og udramatisk kurve – og derfor langt fra det fald i mellemmenneskelig tillid, som man ser i mange andre lande.

I Tryghedsmålingens kapital 6 og 7 kan du læse mere om, hvilke forventninger vi har til hinanden, om vi har oplevet at blive snydt og svigtet – og om hvad det betyder for vores tillid til andre mennesker.

På en skala fra 0 til 100 er de 18-65-årige danskeres tryghed faldet med 20 point på 20 år. I Tryghedsmålingen 2024 er tryghedsscoren på 68. Det er ét point lavere end i både 2023 og 2021.
Samtidig er andelen af danskere, der føler sig utrygge, mere end tredoblet siden 2009. I dag er tallet på 22 pct. af befolkningen – det samme som i 2023.

Der er formentlig flere årsager til de seneste to årtiers negative udvikling – herunder utrygheden for ikke at kunne betale uventede regninger eller ikke at få tilstrækkelig hjælp af velfærdssamfundet, når man bliver gammel. Mistrivslen blandt unge viser sig også i form af lavere tryghed.

Læs om flere muligheder årsager til udviklingen i kapitel 8 i Tryghedsmåling 2024.

Der er en række samfundsproblemer, der bekymrer os mere i 2024, end de gjorde sidste år. Den bekymring, der er taget mest til, er risikoen for at blive udsat for et terrorangreb. Det er uvist, hvorfor netop denne bekymring er steget, men koranafbrændinger og konflikten i Gaza kan have betydning.

Derudover er det områder som kriminalitet, Ruslands adfærd og stress, der skaber voksende bekymringer i befolkningen. Bekymringer hænger ikke nødvendigvis sammen med utryghed og mistillid – tværtimod er fx de mere bekymrede for Ruslands adfærd præget af tillid til det politiske system.

Læs mere om de voksende bekymringer i kapital 8 af Tryghedsmåling 2024.