Søg støtte

Søg

Nyhed -

Ny måling: Økonomien tynger vores tryghed

Vi er blevet mindre trygge i Danmark, viser Tryghedsmålingen 2025. Det er i høj grad økonomien, vi bekymrer os om – også selvom det faktisk går meget godt. Det er bare ikke det, vi oplever som borgere.


Når der både skal købes gaver, hentes juletræ og diskes op med flæskesteg og brunede kartofler, kan de fleste nok mærke, at december ikke er den billigste måned at komme igennem.

Men det er ikke kun i juletiden, at bekymringer for økonomien kan fylde for mange. 4 ud af 10 frygter i hverdagen at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift, viser tal fra Tryghedsmålingen 2025.

Det er på niveau med 2024, hvor rekordmange var økonomisk utrygge, og dobbelt så mange som i 2007 – året før finanskrisen. Samtidig er ca. hver tredje af os utryg for ikke at have penge nok, når vi stopper med at arbejde.

Økonomien er den faktor, der betyder allermest for vores generelle tryghed

Anders Hede, forskningschef i TrygFonden

Den økonomiske hovedpine påvirker vores tryghed i negativ retning, og det kan ses i tallene. Hver femte angiver, at de er decideret utrygge, og andelen af meget trygge personer er faldet markant – fra hver tredje til hver fjerde.

Det er der en god grund til, fortæller Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.

”Økonomien er den faktor, der betyder allermest for vores generelle tryghed. Hvis vi ikke føler, vi har penge nok til at tage os ordentligt af familien, eller vi bekymrer os om, hvad vi skal gøre, hvis køleskabet eller bilen går i stykker, så går det udover vores tryghed i hverdagen,” fortæller Anders Hede.

Økonomien er god. Hvorfor er vi så utrygge?

Den økonomiske utryghed, vi kan se i Tryghedsmålingen, kommer dog med et paradoks. For lige nu går det faktisk meget godt med økonomien i Danmark.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af økonomisk pressede danskere er rekordlav. Kun hver femte kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kr. Samtidig stiger lønningerne, mange steder i landet bliver boligejerne rigere, og renterne falder.

Men hvorfor er vi så bekymrede for at mangle penge, når det faktisk går meget godt med økonomien?

”Det er noget af et paradoks. Men vi ser det samme paradoks i andre undersøgelser og i andre lande. Man skal huske at renten, som betyder meget for mange, stadig er meget højere end tidligere. Det samme gælder mange fødevarepriser, også selv om de er faldet lidt på det seneste. Der er samtidig en international handelskrig i gang, som skaber usikkerhed rigtigt mange steder. Mange unge familier oplever også, at det er blevet meget sværere at købe deres første bolig. Stemningen er ikke god,” fortæller Anders Hede.

Det er – måske ikke så overraskende – blandt de grupper med den laveste indkomst, at den økonomiske utryghed er størst.

Blandt ufaglærte arbejdere er næsten tre gange så mange økonomisk utrygge (18 pct.), som blandt højere funktionærer (7 pct.). Forskellen er dog mest dramatisk sammenlignet med sygemeldte og ledige, hvor andelen af utrygge er 35 pct.

Næsten to ud af fem økonomisk utrygge i Tryghedsmåling 2025 befinder sig i grupper, der står uden for det ordinære arbejdsmarked på grund af ledighed eller sygdom.

Tre nedslag i Tryghedsmålingen

Tryghedsmålingen giver et indblik i trygheden i Danmark på en lang række områder. Her er et par eksempler:

Stress

  • Næsten en femtedel af alle, der er i arbejde i Danmark, svarer, at de er utrygge for at få en ’uoverskuelig opgave på arbejde’
  • Knap en tredjedel (31 pct.) af hele arbejdsstyrken er ’meget eller noget utrygge for at få ”alvorlig stress, så jeg ikke kan klare kravene i hverdagen”. Det er en stigning på 7 procentpoint sammenlignet med Tryghedsmålingen 2019.
  • De unge er langt mere utrygge for at få en uoverskuelig arbejdsopgave og at gå ned med stress end de midaldrende og ældre grupper.
  • Bekymringen for stress er er højere hos kvinderne (35 pct.) end mændene (28 pct.).
  • Økonomi er den faktor, der stresser flest. 56 pct. af dem, der er utrygge for at få alvorlig stress, angiver økonomien som værende en stressfaktor.

Du kan læse mere i Tryghedsmålingens kapitel 5: ”Hvad stresser vi over?”

Afhængighed af mobiltelefoner

  • 96 pct. har en smartphone – og der er stor enighed om, at mange er alt for optaget af deres mobil i stedet for at være nærværende.
  • 18 pct. angiver, at de slet ikke er psykologisk afhængige af deres mobil, mens 15 pct. betegner sig selv som ”meget afhængige”. Ca. hver tredje indrømmer, at de bruger mobilen længere tid, end de havde tænkt sig – og næsten lige så mange har svært ved at undvære den. 12 pct. tjekker mobilen mindst én gang i løbet af en normal nat.
  • Mobilafhængighed er mest udbredt blandt unge og lidt mere almindelig hos kvinder end hos mænd.
  • Der er en meget stærk statistisk sammenhæng mellem graden af emotionel ustabilitet og graden af mobilafhængighed. Dette indikerer, at mobilafhængighed kan være en forklaring på, at grupper under 40 år er blevet lettere at bekymre og stresse end tidligere.
  • Der er udbredt ønske om, at myndighederne påtager sig en større rolle i reguleringen af mobilbrug. Bl.a. skal der være vidtgående krav til tech-firmaer, når de sælger til unge under 18 år - og 80 pct. synes, det er fornuftigt, at elever i folkeskolen som udgangspunkt ikke har adgang til mobiltelefoner i løbet af skoledagen.

Du kan læse mere i Tryghedsmålingens kapitel 7: ”De allestedsnærværende mobiltelefoner”.

Digital svindel og skam

  • 21 pct. oplyser, at de er blevet snydt af en falsk netbutik, en kontakt-bedrager eller en anden type IT-svinder. 18 pct. bekræfter, at de mindst én gang har overført penge til nogen, der ”senere viste sig at være svindlere”.
  • Det er de unge, der hyppigst bliver snydt til at overføre penge til nogle, der viste sig at være svindlere. Men forskellen til de ældre er lav.
  • Mænd bliver oftere snydt end kvinder. 21 pct. af mændene har ladet sig narre til at overføre penge til en svindler. Tallet er 15 pct. for kvinderne.
  • At blive snydt digitalt af en svindler er noget, vi forbinder med skyld og skam. Uanset typen af svindel er det over halvdelen af ofrene, der skammer sig ”lidt” eller ”meget”.’

Du kan læse mere i Tryghedsmålingens kapitel 8: ”Vi bliver snydt – og skammer os”.

Download Tryghedsmålingen 2025

Har du spørgsmål?

Anders Hede

Forskningschef