Søg støtte

Søg

En person sidder på en bunke bøger med sin smartphone En person sidder på en bunke bøger med sin smartphone

Nyhed -

Vores tillid til videnskab er enorm – og vi vil have politikerne til at lytte

Den danske befolkning stoler på videnskab, og tilliden går på tværs af både politiske, religiøse og uddannelsesmæssige skel. Faktisk vil vi gerne have videnskab til at spille en større rolle i politiske løsninger, viser en ny måling.


Vores tillid til videnskab og forskning er tårnhøj. Det viser en ny undersøgelse – Viden & Demokratis Videnskabsbarometer – som TrygFonden står bag sammen med Aarhus Universitet, Epinion og Democracy X.

Ifølge barometeret siger mere end 3 ud af 4, at de stoler på forskning. Kun 3 pct. er uenige. Samtidig tilkendegiver 8 ud af 10, at videnskab har en positiv indvirkning på samfundet.

Danskerne er blandt de folk, der har den største tillid til videnskab og forskning

Peter Pilegaard Hansen, projektchef i TrygFonden

”Hvis vi sammenligner Videnskabsbarometerets tal med internationale studier, er det tydeligt, at danskerne er blandt de folk, der har den største tillid til videnskab og forskning. Endvidere kan vi se, at mange i Danmark ønsker, at forskerne og deres arbejde får en endnu mere fremtrædende plads i den offentlige debat,” siger Peter Pilegaard Hansen, der er projektchef i TrygFonden og ansvarlig for projektet ’Viden & Demokrati’.

2 ud af 3 danskere erklærer sig enige i, at forskerne bør få mere taletid – og det er især politikerne, der skal spidse ører. Mere end halvdelen af de adspurgte svarer, at politikerne baserer sig for lidt på videnskab. Og 6 ud af 10 ønsker, at videnskab bidrager endnu mere aktivt til politiske løsninger.

Stor interesse og stor tillid

Tilliden til videnskab ser ud til at være bredt funderet i befolkningen. Ifølge Videnskabsbarometeret har hverken uddannelsesniveau, politisk ideologi eller religion nogen særlig betydning for, om man har større eller mindre tillid.

Til gengæld er det tydeligt, at hvis du er interesseret i videnskab, så har du formentlig også stor tillid til den – eller omvendt. Hele 65 pct. af de adspurgte indikerer, at de har interesse for videnskab. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at ca. hver femte følger forskere eller universiteter på sociale medier, hver fjerde har deltaget i et offentligt arrangement om forskning, og 6 ud af 10 har læst en forskningsartikel.

Befolkningens store interesse for og tillid til videnskab har grundlæggende betydning for vores samfund, forklarer Peter Pilegaard Hansen.

”Vores demokrati er på mange måder dybt afhængigt af, at der bliver frembragt solid viden, der kan understøtte både det politiske arbejde og den offentlige debat, hvor vi for eksempel gerne vil modvirke mis- og disinformation. Og samtidig har videnskaben også de bedste vilkår i et demokrati, hvor alle har en reel mulighed for at drøfte og udfordre forskningen. Derfor mener vi, at det er oplagt at kaste et samlet blik på både viden og demokrat,” siger han.

 

Der er forskel på forskning

Det er ikke al forskning, befolkningen synes lige godt om. Her kan du se nogle af de forskningsområder, hvor vi er mest – og mindst – positive overfor videnskabens indvirkning på samfundet.

De mest positive:

  • Vacciner: 86 pct. positive, 2 pct. negative
  • Stamceller: 82 pct. positive, 3 pct. negative
  • Ansigtsgenkendelse: 61 pct. positive
  • AI: 54 pct. positive

De mere skeptiske:

  • Genredigering: 36 pct. positive, 28 pct. negative, 41 pct. usikre
  • Genmodificerede fødevarer: 39 pct. positive, 28 pct. negative, 33 pct. usikre

KIlde: Viden & Demokratis Videnskabsbarometer

Har du spørgsmål?