Søg støtte

Søg

Nyhed -

TryghedsGruppen vedtager medlemsbonus på 1.250 mio. kr. i 2026

TryghedsGruppens repræsentantskab har besluttet at udbetale en bonus på samlet op til 1.250 mio. kr. til sine medlemmer. Det er ellevte år i træk, at der udbetales medlemsbonus.


TryghedsGruppen har siden 2016 udbetalt bonus til sine medlemmer – de danske forsikringstagere i Tryg, herunder i Alka eller gennem en af Trygs samarbejdspartnere. De kan også i år se frem til at modtage en kontant bonus gennem deres medlemskab af TryghedsGruppen. 

På dagens ordinære repræsentantskabsmøde har TryghedsGruppens 70 medlemsvalgte repræsentanter vedtaget at udbetale en bonus til medlemmerne på 7 pct. af deres forsikringspræmier for 2025, hvilket svarer til i alt ca. 1.250 mio. kr.

TryghedsGruppen har et solidt økonomisk fundament, som giver os mulighed for både at udbetale medlemsbonus og at stå bag TrygFondens almennyttige arbejde

Jørn Rise Andersen, formand for TryghedsGruppens bestyrelse

Det er ellevte år i træk, at medlemmerne af TryghedsGruppen modtager bonus, og med årets udbetaling vil der samlet gennem de elleve år være udbetalt næsten 9 mia. kr. i medlemsbonus.

”Det er glædeligt, at repræsentantskabet igen i år har besluttet, at der skal udbetales medlemsbonus. For det første er det med til at styrke relationen mellem TryghedsGruppen og vores medlemmer. For det andet er det udtryk for, at TryghedsGruppen har et solidt økonomisk fundament, som giver os mulighed for både at udbetale medlemsbonus og at stå bag TrygFondens almennyttige arbejde,” siger Jørn Rise Andersen, formand for TryghedsGruppens bestyrelse. 

Bonussen bliver udbetalt til medlemmerne i løbet af efteråret 2026.

Kvinde med mobiltelefon

Få svar på dine bonusspørgsmål

Hvorfor får jeg bonus? Hvor meget får jeg? Og hvornår får jeg den udbetalt? Her kan du få svar på de mest stillede bonus-spørgsmål.

Har du spørgsmål?

Robert Neimanas

Pressechef