Søg støtte

Søg

Skolesvømning i danske grundskoler

TrygFonden har sammen med Epinion udgivet en rapport om svømmeundervisningen i de danske grundskoler. Målet er at blive klogere på barriererne og lære af de steder, der gør det godt.
Download PDF

TrygFonden arbejder for, at færre drukner eller er tæt på at drukne. Samtidig skal flere opnå vandglæde i trygge rammer og få gode handlekompetencer i forhold til vand og sikkerhed. 

Det gælder hele befolkningen, men særligt også børn, så de tidligt i livet kan lære af færdes trygt i og omkring vand.

Skolesvømning spiller en afgørende rolle for, at alle børn i Danmark får mulighed for at tilegne sig nødvendige færdigheder til at færdes sikkert i og omkring vand. Derudover mener stort set alle voksne, at det er vigtigt, at børn modtager undervisning i svømning og livredning i skolen.

I over et årti har TrygFonden fulgt udviklingen i børns og voksnes svømme- og livredningsfærdigheder. I slutningen af 2025 og starten af 2026 har Epinion på vegne af TrygFonden gennemført en undersøgelse om svømmeundervisning på danske grundskoler i alle kommuner.

Denne rapport giver et overblik over, hvordan grundskolernes svømmeundervisning er tilrettelagt på tværs af 98 kommuner herunder hvem der modtager undervisningen, og hvordan den organiseres.