Søg støtte

Søg

12. juni 2026

BROEN: Når fritidslivet bliver en vej ind i fællesskabet

Melanie fandt fællesskabet i balletten, Isak fik mere selvtillid gennem boksning og Hampus jagter drømmen om amerikansk fodbold – alle med støtte fra BROEN, som hjælper børn og unge fra familier med økonomiske og sociale udfordringer med kontingent og udstyr. En indsats, som TrygFonden har støttet i en årrække.
Tekst
Nana Toft
Foto
Thomas Lekfeldt

Få Melanies, Isaks og Hampus' historier

Fritidslivet kan være dyrt

Cirka hvert sjette barn og ung under 20 år i Danmark kæmper med at være uden for eller på anden vis være i en udfordret position. For mange af dem kan det være svært – eller ligefrem umuligt – at være en del af et fritidsliv. Det er simpelthen for dyrt. 
 
Her gør BROEN Danmark en reel forskel for og unge børn over hele Danmark. I 2025 hjalp foreningens 35 lokalforeninger samlet 7.400 børn og unge.  

3 af dem er Melanie, Hampus og Isak. Dem kan du møde her.  

Belletpige der poserer
Melenie blev optaget på Den Kongelige Balletskole i Odense i 7. klasse og rykkede senere træningen til Horsens, men overvejer nu, om hun vil starte på Aarhus Ballet Akademi.

Melanie har fundet sin flok

Melanie Tirsvad Ingemann Sørensen, 17 år, går til ballet.
Bor i Skjold med sin mor og går i 1. G på Horsens Gymnasium og HF.

”Det bedste øjeblik for mig er, når jeg træder ind på scenen. Når lyset kommer på en, og det hele skal i gang. Så føler jeg mig lidt i centrum.” 

Melanie Tirsvad Ingemann Sørensen går til ballet i Horsens. 2 gange om ugen kører hendes mor hende til ballettræning – en interesse, Melanie har haft siden hun var ganske lille.

Pige der sidder foran spejl til ballet
For Melanie betyder fællesskabet meget, men hun elsker også at stå midt i spotlyset på scenen. 

”Det startede med, at jeg var glad for klassisk musik, og herfra var vejen til balletten måske ret oplagt. Mange forbinder balletten med noget fint og elegant, og det kan det også være, men man kan også fortælle en ret dramatisk historie ved at være bevidst om sin mimik og sine bevægelser. Kroppen kan tydeligt vise, om man for eksempel er vred eller glad.” 

Melanie elsker at stå midt i spotlyset på scenen. Men det handler også om, at det er kulminationen på et langt forløb, hvor hun – og hendes kammerater – har øvet sig; indimellem i månedsvis.

På særlige spring. På præcision i bevægelser og positioner.

”Jeg bruger mange timer på det, og så er det bare fedt at få lov til at vise det, man har øvet sig så intenst i.” 

For Melanie betyder fællesskabet også meget. For det er her, hun for alvor har fundet sin ’flok’, som hun kalder dem. 

”Til ballet gør og siger mine veninder og jeg ting til hinanden, som kun vi forstår, og det er fedt. Det er kun os, der for eksempel ved, hvad det vil sige at danse på pointe (på tåspids, red.). 

”Ballet kan være et konkurrencepræget sted, men her synes jeg, vi lærer af hinanden: ”Hey, hvad gjorde du lige dér?” og ”Hvad var det lige, læreren sagde?” Jeg har venner i skolen, men min flok minder mest om livsvidner, synes jeg.” 

BROEN Danmark fakta

  • Børn og unge blev i 2025 hjulpet til en meningsfuld fritid i gode fællesskaber
  • Frivillige ildsjæle hjalp i 2025 til i BROENs lokalforeninger
Dreng der går til boksning via Broen
Isak Topp Lauesen Jensen går 3 gange om ugen til boksetræning, direkte fra skole, og har halvanden times transport hjem efter træning.

Fællesskabet giver mere selvtillid


Isak Topp Lauesen Jensen, 16 år, går til boksning i Køge Bokseklub.
Bor med sin far i Haslev.
Går i 9. klasse på Sankt Nicolai Skole i Køge

”Da jeg var lille, var jeg ret genert. Jeg havde for eksempel svært ved at være sammen med mange mennesker, for jeg turde ikke rigtig tale med dem. Det er dog helt anderledes i dag.”

Isak Topp Lauesen Jensen tager 3 gange om ugen direkte fra skole videre til sin bokseklub. Efter træning har han halvanden times transport hjem.


Dreng der bokser
”Meningen med BROEN er give børn og unge mulighed for at være en del af et fællesskab. Også dem der kan leve under lidt udfordrende vilkår. Fællesskabet kan være glæde, det kan være et pusterum, og det kan være et sted, hvor de opdager, at de er gode til noget," siger Hanne Aalling Risager, formand for BROEN Danmark,

Men det er det hele værd. For man bliver faktisk lidt mere modig af at gå i klubben. 

I hvert fald hvis man spørger Isak. 

”Fællesskabet har gjort det nemmere for mig at snakke med nogen, og det er jo fordi, jeg kender dem alle sammen. Det har givet mig mere selvtillid – også uden for klubben.” 

Det er 4 år siden, han og en håndfuld drenge fra klassen startede i klubben. I dag er det kun ham, der er tilbage. Men Isak kan godt lide, at han også har et fællesskab uden for skolen, så han har ingen planer om at stoppe lige foreløbig. 

”Jeg kan godt lide at lave noget sammen i stedet for bare at hænge ud. Til boksning føles det lidt mere som et fællesskab, fordi man træner hårdt sammen.” 

Helt hårdt behøver det dog ikke at være. Isak foretrækker de øvelser, hvor man er ”på sækken” og sparrer med hinanden. 

”Her er det en blanding af, at vi diskuterer noget, giver hinanden gode råd og bare har det sjovt. Det er udfordrende, men det er også bare hyggeligt. Det synes jeg, der er mere fællesskab i, end når man for eksempel bare har en kamp.” 

Ikke at der er noget galt med en boksekamp, understreger Isak. 

”Det giver et sus. Men det fedeste er at hyggesparre – ikke slå hinanden ud.” 

 
Dreng der går til amerikansk fodbold via Broen
Hampus drømmer om at blive en del af NFL - den professionelle liga i USA. Hanne Aalling Risager, der er formand for BROEN Danmark, siger:  ”Vi ved fra forskning, at de her fællesskaber er afgørende for fremtiden. Det kan gøre forskellen for, om de tager en uddannelse, om de gennemfører og kommer godt videre i livet.”

Drømmen om amerikansk fodbold

Hampus Hatting Haagesen Nielsen, 17 år, spiller lineback på seniorholdet i amerikansk fodbold hos Søllerød Gold Diggers. Sidste år var han en del af juniorlandsholdet (U17).

Bor med sin mor i Lyngby, men går lige nu på Svendborg Efterskole – på linjen for amerikansk fodbold. 
 
”Det er en ret fysisk sport, der er en kæmpe energi i det. Det kan jeg virkelig godt lide.” 

Det er kun halvandet år siden, Hampus Hatting Haagesen Nielsen startede til amerikansk fodbold, men han har allerede nået at være på U17-landsholdet, og når han er hjemme fra Svendborg Efterskole, hvor han går på linjen for amerikansk fodbold, er det ikke hans jævnaldrende, men seniorerne han spiller med i Søllerød Gold Diggers. 

Amerikansk fodbold

Har man set amerikansk fodbold, vil man også vide, at det er en sport, der kræver en del udstyr. Hampus har både hjelm med indbygget polstring, beskyttelse på skuldrene og på hofter, lår og knæ. 

Og det tog da også lidt tid at overtale hans mor til at lade ham starte hos Søllerød Gold Diggers. For var det ikke en ret voldsom sport? 

”Det er en intens sport, men min position som linebacker indeholder også strategien. Jeg skal både kunne tackle hårdt, men også læse spillet. Så det er kombinationen, der er fed.” 

I dag går langt de fleste timer i døgnet med amerikansk fodbold for Hampus. For når han ikke træner eller spiller kampe med sin efterskole, så er der styrketræning – eller også sidder han og aflurer tricks fra kampe på YouTube. De timer, der er tilbage, går med at være en del af det akademihold, som skolens coach også har.

”Min drøm er at komme på college i USA og spille amerikansk fodbold, og ”Hey”, hvem vil ikke gerne være en del af NFL?” 

BROEN – hvem, hvor, hvordan og hvorfor?

Hvem kan få støtte fra BROEN?

BROEN hjælper børn og unge under 18 år fra familier med begrænsede økonomiske muligheder – det kan for eksempel være enlige mødre eller fædre, sygdomsramte familier og familier med sociale udfordringer, hvor familiens situation gør, at barnet ikke har mulighed for at deltage i et aktivt fritidsliv sammen med andre børn eller unge. 

Hvad dækker støtten?

Det dækker typisk kontingenter eller udstyr. Men det kan også dække transportudgifter og ferieaktiviteter som for eksempel træningslejre, stævner eller musik-, teater- og billedskole. 

Skal man selv søge?

Man kan som forælder ikke selv søge om støtte. Det er ofte fagpersoner – fx lærere, pædagoger eller sundhedsplejersker – der søger på barnets vegne – men altid i samarbejde med forældrene, der skal godkende og give samtykke. 

Hvor lang tid kan man få støtte?

Støtten gives som regel for én sæson eller et år ad gangen, men man kan godt få støtte i flere år, hvis behovet fortsætter – bare med en ny ansøgning hver gang. 

(Kilde: BROEN Danmark)

Har du spørgsmål?

Pia Hansen

Donationschef