BROEN: Når fritidslivet bliver en vej ind i fællesskabet

Fritidslivet kan være dyrt

Cirka hvert sjette barn og ung under 20 år i Danmark kæmper med at være uden for eller på anden vis være i en udfordret position. For mange af dem kan det være svært – eller ligefrem umuligt – at være en del af et fritidsliv. Det er simpelthen for dyrt. 
 
Her gør BROEN Danmark en reel forskel for og unge børn over hele Danmark. I 2025 hjalp foreningens 35 lokalforeninger samlet 7.400 børn og unge.  

3 af dem er Melanie, Hampus og Isak. Dem kan du møde her.  

Melanie har fundet sin flok

Melanie Tirsvad Ingemann Sørensen, 17 år, går til ballet.
Bor i Skjold med sin mor og går i 1. G på Horsens Gymnasium og HF.

”Det bedste øjeblik for mig er, når jeg træder ind på scenen. Når lyset kommer på en, og det hele skal i gang. Så føler jeg mig lidt i centrum.” 

Melanie Tirsvad Ingemann Sørensen går til ballet i Horsens. 2 gange om ugen kører hendes mor hende til ballettræning – en interesse, Melanie har haft siden hun var ganske lille.

”Det startede med, at jeg var glad for klassisk musik, og herfra var vejen til balletten måske ret oplagt. Mange forbinder balletten med noget fint og elegant, og det kan det også være, men man kan også fortælle en ret dramatisk historie ved at være bevidst om sin mimik og sine bevægelser. Kroppen kan tydeligt vise, om man for eksempel er vred eller glad.” 

Melanie elsker at stå midt i spotlyset på scenen. Men det handler også om, at det er kulminationen på et langt forløb, hvor hun – og hendes kammerater – har øvet sig; indimellem i månedsvis.

På særlige spring. På præcision i bevægelser og positioner.

”Jeg bruger mange timer på det, og så er det bare fedt at få lov til at vise det, man har øvet sig så intenst i.” 

For Melanie betyder fællesskabet også meget. For det er her, hun for alvor har fundet sin ’flok’, som hun kalder dem. 

”Til ballet gør og siger mine veninder og jeg ting til hinanden, som kun vi forstår, og det er fedt. Det er kun os, der for eksempel ved, hvad det vil sige at danse på pointe (på tåspids, red.). 

”Ballet kan være et konkurrencepræget sted, men her synes jeg, vi lærer af hinanden: ”Hey, hvad gjorde du lige dér?” og ”Hvad var det lige, læreren sagde?” Jeg har venner i skolen, men min flok minder mest om livsvidner, synes jeg.” 

Fællesskabet giver mere selvtillid

Isak Topp Lauesen Jensen, 16 år, går til boksning i Køge Bokseklub.
Bor med sin far i Haslev.
Går i 9. klasse på Sankt Nicolai Skole i Køge

”Da jeg var lille, var jeg ret genert. Jeg havde for eksempel svært ved at være sammen med mange mennesker, for jeg turde ikke rigtig tale med dem. Det er dog helt anderledes i dag.”

Isak Topp Lauesen Jensen tager 3 gange om ugen direkte fra skole videre til sin bokseklub. Efter træning har han halvanden times transport hjem.

Men det er det hele værd. For man bliver faktisk lidt mere modig af at gå i klubben. 

I hvert fald hvis man spørger Isak. 

”Fællesskabet har gjort det nemmere for mig at snakke med nogen, og det er jo fordi, jeg kender dem alle sammen. Det har givet mig mere selvtillid – også uden for klubben.” 

Det er 4 år siden, han og en håndfuld drenge fra klassen startede i klubben. I dag er det kun ham, der er tilbage. Men Isak kan godt lide, at han også har et fællesskab uden for skolen, så han har ingen planer om at stoppe lige foreløbig. 

”Jeg kan godt lide at lave noget sammen i stedet for bare at hænge ud. Til boksning føles det lidt mere som et fællesskab, fordi man træner hårdt sammen.” 

Helt hårdt behøver det dog ikke at være. Isak foretrækker de øvelser, hvor man er ”på sækken” og sparrer med hinanden. 

”Her er det en blanding af, at vi diskuterer noget, giver hinanden gode råd og bare har det sjovt. Det er udfordrende, men det er også bare hyggeligt. Det synes jeg, der er mere fællesskab i, end når man for eksempel bare har en kamp.” 

Ikke at der er noget galt med en boksekamp, understreger Isak. 

”Det giver et sus. Men det fedeste er at hyggesparre – ikke slå hinanden ud.” 

Drømmen om amerikansk fodbold

Hampus Hatting Haagesen Nielsen, 17 år, spiller lineback på seniorholdet i amerikansk fodbold hos Søllerød Gold Diggers. Sidste år var han en del af juniorlandsholdet (U17).

Bor med sin mor i Lyngby, men går lige nu på Svendborg Efterskole – på linjen for amerikansk fodbold. 
 
”Det er en ret fysisk sport, der er en kæmpe energi i det. Det kan jeg virkelig godt lide.” 

Det er kun halvandet år siden, Hampus Hatting Haagesen Nielsen startede til amerikansk fodbold, men han har allerede nået at være på U17-landsholdet, og når han er hjemme fra Svendborg Efterskole, hvor han går på linjen for amerikansk fodbold, er det ikke hans jævnaldrende, men seniorerne han spiller med i Søllerød Gold Diggers. 

Har man set amerikansk fodbold, vil man også vide, at det er en sport, der kræver en del udstyr. Hampus har både hjelm med indbygget polstring, beskyttelse på skuldrene og på hofter, lår og knæ. 

Og det tog da også lidt tid at overtale hans mor til at lade ham starte hos Søllerød Gold Diggers. For var det ikke en ret voldsom sport? 

”Det er en intens sport, men min position som linebacker indeholder også strategien. Jeg skal både kunne tackle hårdt, men også læse spillet. Så det er kombinationen, der er fed.” 

I dag går langt de fleste timer i døgnet med amerikansk fodbold for Hampus. For når han ikke træner eller spiller kampe med sin efterskole, så er der styrketræning – eller også sidder han og aflurer tricks fra kampe på YouTube. De timer, der er tilbage, går med at være en del af det akademihold, som skolens coach også har.

”Min drøm er at komme på college i USA og spille amerikansk fodbold, og ”Hey”, hvem vil ikke gerne være en del af NFL?”