27. maj 2026
Rigtige træmænd: Når savsmuld bliver til samhørighed
Drejebænke, kaffepauser og kammeratskab fylder dagene i aktivitetshuset Egetoft i Egtved, hvor et kommunalt træværksted samler ældre mænd om praktisk arbejde og fællesskab. Med støtte fra TrygFonden til nye maskiner kan værkstedet fortsætte aktiviteter, der giver mening i hverdagen, styrker mental trivsel og modvirker ensomhed.
Tekst
Heidi Lundsgaard
Foto
Heidi Lundsgaard
Duften af friske træspåner og savsmuld møder én i døren til træværkstedet på Egetoft trænings- og aktivitetshus i Egtved.
I det lille værksted summer maskinerne, mens der bankes, skrues og snakkes. 6 ældre mænd bevæger sig hjemmevant rundt – hver med sit projekt, men med fællesskabet som det egentlige omdrejningspunkt.
”Vi kender hinanden godt, og jeg opfatter os som nære venner. Fællesskabet blandt os 6 giver så “møj” – altså rigtig meget. Man føler sig meget mere tryg, og der er altid nogen at snakke med om stort og småt,” fortæller 77-årige Tonny Christensen.

Han står ved en af de nye drejebænke, som værkstedet har fået med støtte fra TrygFonden – og som gør det muligt at holde aktiviteterne i gang.
”Jeg startede her, da jeg gik på efterløn for 17 år siden, og stedet her er guld værd. Det giver os en fantastisk hverdag,” siger Tonny, der arbejdede som automekaniker, før han gik på pension.
”Træ er levende, biler er døde – der er meget nyt at sætte sig ind i. Man kan ikke bare slukke for hjernen, for man skal virkelig tænke sig om. Tingene, jeg laver, gør mig stolt og giver en stor tilfredshed.”
”Jeg startede her, da jeg gik på efterløn for 17 år siden, og stedet her er guld værd. Det giver os en fantastisk hverdag,” siger Tonny, der arbejdede som automekaniker, før han gik på pension.
Træ er levende, biler er døde
Han smiler, mens han retter lidt på værktøjet, som han bruger til arbejde på en vase i pæretræ:”Træ er levende, biler er døde – der er meget nyt at sætte sig ind i. Man kan ikke bare slukke for hjernen, for man skal virkelig tænke sig om. Tingene, jeg laver, gør mig stolt og giver en stor tilfredshed.”
Klokken 10 slår alderspræsidenten Kaj – 92 år – fast, at det nu er tid til kaffepause.
Maskinerne standser, og de 6 mænd samles omkring bordet. Snakken går livligt, både om det alvorlige og om de muntre drillerier. De bliver hurtigt enige om, at Kaj nok er blevet så gammel, fordi han er kommet i værkstedet alle de 20 år, det har eksisteret. Kaj protesterer ikke.
”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville være en del af fællesskabet,” siger han.
”Ja, vi har slet ikke mobbet ham endnu,” griner Villy, en af de andre på holdet – og latteren breder sig.
Aktivitetskoordinator Tina Høj fra Egetoft kigger forbi og minder om den kommende julefrokost.
”Så må vi invitere lillemor med,” siger holdkammeraterne Erling og Hans, mens de hurtigt begynder at regne på fælleskassen, som Kaj er revisor for. Der skal nok kunne blive til en god julefrokost.
Maskinerne standser, og de 6 mænd samles omkring bordet. Snakken går livligt, både om det alvorlige og om de muntre drillerier. De bliver hurtigt enige om, at Kaj nok er blevet så gammel, fordi han er kommet i værkstedet alle de 20 år, det har eksisteret. Kaj protesterer ikke.
En del af holdet fra første dag
Niels, det nyeste medlem, fortæller, at han fra første dag kunne mærke den gode stemning.”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville være en del af fællesskabet,” siger han.
”Ja, vi har slet ikke mobbet ham endnu,” griner Villy, en af de andre på holdet – og latteren breder sig.
Aktivitetskoordinator Tina Høj fra Egetoft kigger forbi og minder om den kommende julefrokost.
”Så må vi invitere lillemor med,” siger holdkammeraterne Erling og Hans, mens de hurtigt begynder at regne på fælleskassen, som Kaj er revisor for. Der skal nok kunne blive til en god julefrokost.
Relateret indhold
Her finder du artikler om nogle af de andre projekter, som TrygFonden har støttet.
-
Fritidsjob løfter unges trivsel i Frederikshavn
Unge med fritidsjob trives bedre og har større chance for at komme i uddannelse og arbejde senere i livet end unge, der ikke har et fritidsjob. Det er baggrunden for, at Frederikshavn Kommune har sat gang i en særlig ordning, der skal hjælpe skoletrætte og sårbare unge med at få et fritidsjob. TryghedsGruppens regionale råd i Nordjylland har støttet projektet. -
Ungdomsbrandkorpset på Mors slukker ildebrande og tænder håb
Ungdomsbrandkorpset på Mors er ét af mange korps over hele landet, der gør en kæmpe forskel for at styrke skolegangen og selvværdet for unge, der kæmper med at finde fodfæste. TrygFonden har i mere end 10 år støttet uddannelsen af de unge brandkadetter. -
Naturtræning giver deltagere med gigt nyt overskud
Færre smerter og mere energi. Stærkt fællesskab og ordentlige grineture. I et år har Finn Juhl Pedersen og Ida Madsen gået til Naturtræning i Frederikssund – et træningsfællesskab i naturen for mennesker med gigt, etableret af Gigtforeningen m.fl. og støttet af TrygFonden. Øvelserne og samværet virker så godt, at de netop har tilmeldt sig endnu en sæson.