Hvordan skal vi egentlig få økonomien til at hænge sammen, hvis benzinpriserne eksploderer, inflationen og renten stiger, og arbejdsløsheden begynder at vokse?
Det er nogle af de spørgsmål, som flere i Danmark sandsynligvis har stillet hinanden ved aftensbordet i den seneste tid.
Anders Hede, forskningschef i TrygFondenDer er betydelig utryghed for, at det inden længe kan gå galt med økonomien
En ny Tryghedsmåling viser, at trygheden ved vores økonomi – den såkaldte økonomiske tryghedsscore – er faldet fra 25 til 16 siden den seneste måling i 2025.
“Der er ikke flere, der lige her og nu mangler penge. Men der er betydelig utryghed for, at det inden længe kan gå galt med økonomien. Der er meget stor international usikkerhed, og konkret er energipriserne gået i vejret,” forklarer Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.
Nøgletal fra Tryghedsmålingen
- Den økonomiske tryghedsscore er faldet fra 25 til 16 siden den seneste måling i 2025.
- 55 pct. erklærer sig utrygge for stigende energipriser. Det højeste målt i en tryghedsmåling til dato.
- 66 pct. er enige i, at Trump-regeringens politik betyder, at der opstår uro om økonomien, som kan skade min pensionsopsparing.
- 75 pct. er enige i, at Trump-regeringens politik betyder, at vi kan havne i en samfundsøkonomisk krise.
Chokket sidder stadig i mange
I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022 begyndte renten at stige, og både elregningen og priserne i supermarkedet fik et ordentligt nøk opad. Samtidig steg inflationen voldsomt, og for mange har lønningerne først for nyligt indhentet det, der blev tabt.
Det chok sidder formentlig stadig i mange, fortæller Anders Hede.
”Der var rigtig mange, der oplevede, at deres økonomi blev alvorligt presset, som følge af krigen i Ukraine. Krigen i Iran påvirker også økonomien dramatisk, ” siger Anders Hede.
Flere end hver anden svarer i Tryghedsmålingen, at de er utrygge for stigende energipriser. Det er det højeste målt til dato. Det er især hos ufaglærte arbejdere, førtidspensionister og børnefamilier, at energipriserne har negativ betydning for trygheden.
Og det er ikke kun på kort sigt, at den internationale udvikling – herunder Donald Trump og den amerikanske regerings beslutning om at angribe Iran – får mange til at skæve nervøst til tallene i husholdningsbudgettet.
Ifølge Tryghedsmålingen svarer 3 ud af 4, at de er bekymrede for, at Trump-regeringens politik kan resultere i en samfundsøkonomisk krise.
Samtidig er 2 ud af 3 enige i, at Trumps politik kan skade deres pensionsopsparing. Det er ca. 10 procentpoint flere, end da spørgsmålet blev stillet i foråret 2025.
Download Tryghedsmålingen
-
Tryghedsmåling 2026 – Danmark ruster sig
Vi står midt i meget store forandringer – og det har sat sit præg på danskernes tryghed. I 'Tryghedsmålingen 2026 – Danmark ruster sig' tegner vi holdningsbilledet op, og det er bl.a. påvirket af store internationale udviklinger. Læs mere om "Tryghedsmåling 2026 – Danmark ruster sig"
Sådan blev Tryghedsmålingen til
Undersøgelsen er gennemført i perioden 31. marts – 20. april 2026, og den afspejler den internationale udvikling, der især præges af Ruslands overfald på Ukraine og den nye amerikanske kurs under præsident Trump.
Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I alt har 2072 gennemført undersøgelsen. Blandt de 2072 respondenter, som har gennemført undersøgelsen, er mange gengangere fra tidligere målinger, herunder 601 fra ”En usikker verden” fra forår 2025, 1.453 fra tryghedsmålingen juni 2025 og 1.393 fra tryghedsmålingen i september 2025.
Læs mere om, hvordan undersøgelsen er blevet til på side 47 i "Tryghedsmålingen 2026 – Danmark ruster sig"