I snart to år er kældre og skabe rundt om i Danmark blevet fyldt op med dåsetun, vandflasker og batterier. Men ikke i samme tempo, som man kunne have håbet.
Siden Beredskabsstyrelsen i august 2024 udsendte en vejledning til, hvordan man bedst forbereder sig på en samfundskrise, har der været stort fokus på befolkningens hjemmeberedskab.
Peter G.H. Madsen, projektchef i TrygFondenDet overrasker mig, at der ikke er sket en mere markant udvikling
Også i Tryghedsmålingen har vi spurgt til, om befolkningen er klar til at håndtere en samfundskrise.
I foråret 2025 var 58 pct. helt eller delvist enige i, at de havde forsyninger nok til at klare sig i tre døgn. Et år senere er det tal vokset en smule til 62 pct. Der er ligeledes en anelse flere danskere, der angiver, at de har anskaffet sig en FM-radio med batteri, og at de kan håndtere et længerevarende el-svigt. Men udviklingen er marginal, fortæller Peter G.H. Madsen fra TrygFonden.
”Det overrasker mig, at der ikke er sket en mere markant udvikling. Tager du højde for den statistiske usikkerhed, så er vi tæt på status quo. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af, hvor meget fokus og debat, der har været om emnet. Og det understreger for mig, at der er behov for nye tiltag og nye metoder, hvis befolkningen skal gøre mere for at forberede sig til en krise. Der er behov for nytænkning,” siger projektchef Peter G.H. Madsen.
Læs også: Vi gør meget lidt i fællesskab på at forberede os på kriser
Mere end hver anden i Danmark har gjort en større eller mindre indsats for at kunne håndtere en samfundskrise, viser Tryghedsmålingen. Men der er stadig en del, der ikke er forberedt.
Hver fjerde tvivler på, de har forsyninger nok til at kunne klare sig i tre døgn, og fire ud af ti er ikke klar, hvis strømmen skulle svigte i nogle dage.
Hvem er bedst beredt?
Hvis krisen kommer, er det svært at sige præcis, hvem af os der er klar med et fuldt forrådskammer og varme tæpper – og hvem af os, der må krydse fingre for, at naboer og myndighederne kommer os til undsætning. Men svarene i Tryghedsmålingen giver en indikation.Der er ikke den store forskel på mænd og kvinders forberedelse på en samfundskrise. Heller ikke ens politiske tilhørssted er afgørende. Men på andre områder kan vi få et indtryk af, hvem der er klar – og mindre klar – til en krise.
Hvem er klar til en krise?
I Tryghedsmålingen spørger vi til fire dele af befolkningens beredskab:
Har du forsyninger nok? Kan du holde varmen? Har du en FM-radio med batteri? Og er du forberedt på et el-svigt? Samlet giver svarene os et fingerpeg om, hvem der er klar til en krise, og hvem der ikke er.
Job
Bolig
Alder
Tillid til det offentlige
Nogle af forskellene i svarene kan formentlig forklares med praktiske hensyn. Det giver sig selv, at man har bedre muligheder for at opbygge et lager med mad og vand, hvis man bor i en stor ejendom på landet end i en lille lejlighed i byen. Men generelt har vi generelt i befolkningen brug for at gøre noget mere, mener Peter G.H. Madsen.
”Bundlinjen for mig er, at der på tværs i samfundet er behov for en større grad af parathed, når det kommer til kriser. Jeg tror, at noget af det, som der er behov for, er, at vi tænker beredskab i en mere fællesskabsorienteret retning. Hvis det handler om at træde til og hjælpe din næste, så kan det have mere swung end den vedvarende formaning om, at nu skal du altså også have fyldt godt op i kælderen eller på tørloftet,” siger Peter G.H. Madsen.
Læs Tryghedsmålingen
-
Tryghedsmåling 2026 – Danmark ruster sig
Vi står midt i meget store forandringer – og det har sat sit præg på danskernes tryghed. I 'Tryghedsmålingen 2026 – Danmark ruster sig' tegner vi holdningsbilledet op, og det er bl.a. påvirket af store internationale udviklinger. Læs mere om "Tryghedsmåling 2026 – Danmark ruster sig"