Søg støtte

Søg

Nyhed -

Digitale fællesskaber: De borgere, der mangler, er lige her

I nogle situationer har vi alle sammen brug for et godt råd og en støttende skulder – uanset om det foregår i klubhuset eller på Facebook. En ny rapport fra TrygFonden og Os & Data viser, at de personer, der mangler i samfundets traditionelle fællesskaber, i høj grad har fundet sammen i digitale alternativer.


Når du træder ind i din lokale fodboldklub, eller sætter dig om bordet med en kop kaffe i strikkeforeningen, er der sikkert ganske godt besøgt. Derfor opdager du det formentlig ikke – men der er nogen, der mangler.

Flere end hver tiende foretrækker nemlig at mødes med andre digitalt frem for fysisk. Nogle kan ikke lide forsamlinger. Andre lever med et handikap, der gør det svært at være med. Og nogle kan ikke deltage på grund af skæve arbejdstider.

Men uanset om det er personlige, praktiske eller økonomiske grunde, der gør de traditionelle tilbud utilgængelige, så findes der et alternativ. For de borgere, der normalt mangler i de fysiske fællesskaber, er overrepræsenterede i de digitale fællesskaber på Facebook. Det viser en ny undersøgelse, ”Digitale fællesskabers særlige værdi”, som TrygFonden og Os & Data står bag.

Grupperne fungerer i mange situationer som et sikkerhedsnet, man kan blive grebet af, når man har brug for det

Natasha Al-Hariri, projektchef i TrygFonden
Rapporten har kortlagt 48.000 grupper på Facebook, hvor næsten tre ud af fire i Danmark er medlem af minimum en gruppe. Og det er særligt de mennesker, der sjældent er en del af de fysiske fællesskaber, der skaber og drager nytte af de digitale gruppefællesskaber.

Undersøgelsen peger på fire grupper af mennesker, der er mest aktive i Facebookgrupperne:

Udsatte: Defineres som mennesker, der enten socialt, økonomisk eller helbredsmæssigt ikke har de samme midler eller muligheder som andre i Danmark.

Mindretal: Defineres som mennesker, der enten numerisk, kulturelt eller identitetsmæssigt tilhører en minoritet i Danmark.

Socialt søgende: Defineres som mennesker, der oplever udfordringer ved socialt samvær, eller som mangler social kontakt i form af familie, kæreste, kollegaer, venner eller andre relationer.

Systemskeptikere: Defineres om mennesker, der er skeptiske over for retfærdigheden og troværdigheden ved det danske, demokratiske system og dets institutioner.

De fire grupper dækker ca. 55 pct. af befolkningen.

Der findes Facebookgrupper af enhver art. Næsten uanset hvad du søger støtte til eller samhørighed omkring, er der nogle i samme situation som dig – eller andre, der bare gerne vil give et godt råd.

For mange mennesker er de digitale fællesskaber et nødvendigt alternativ til de fysiske fællesskaber. Og det er vigtigt, fortæller Natasha Al-Hariri, der er projektchef i TrygFonden.

”Det er interessant at se, hvordan mennesker, der står uden for de traditionelle fysiske fællesskaber i klubber og foreninger, på egen hånd finder eller skaber alternativer i et hav af digitale fællesskaber på Facebook. Her kan man få kontakt til andre, gode råd og mulighed for at dele udfordringer og bekymringer. Grupperne fungerer i mange situationer som et sikkerhedsnet, man kan blive grebet af, når man har brug for det. Og på den måde opfylder de digitale fællesskaber de samme behov som de fysiske,” siger Natasha Al-Hariri.

Myteafliveren

Der findes en lang række myter og misforståelser om, hvad der foregår i digitale gruppefællesskaber på Facebook. Rapporten er med til at aflive nogle af dem.

Myte 1: Folk bruger bare Facebookgrupperne til at skændes

Debatten i de digitale gruppefællesskaber har mindre end halvt så mange sproglige angreb som debatten i kommentarsporene på mediernes sider og kun en fjerdedel angreb i forhold til politikernes sider.

Det er sandt, at bølgerne godt kan gå højt i grupperne, men i gennemsnit er debatten i grupperne langt mere sober og kontrolleret, end den er andetsteds i den digitale sfære.

Myte 2: De unge bruger ikke Facebook længere

På trods af at andre sociale medier såsom TikTok og Snapchat har fundet indpas de seneste år, så er Facebook stadig dét medie, hvor folk er – også de unge. Faktisk bruger 67 pct. af unge i alderen 15-24 år Facebook mindst én gang om ugen (DR, 2024). Selvom andelen af unge på Facebook er mindre end de øvrige aldersgrupper, er det ikke korrekt at de unge ikke er på Facebook længere.

Myte 3: ”Der er ikke nogen der bruger Facebookgrupper længere”

Vi finder, at godt og vel 3.5 millioner danskere er medlemmer af en aktiv Facebookgruppe med mere end 100 medlemmer. Det betyder, at 72 pct. af befolkningen er en del af gruppefællesskaberne på Facebook.

Myte 4: ”Facebookgrupperne er ren anarki, hvor man kan sige, hvad man vil”

I grupperne får flere borgere direkte erfaring med at navigere den svære balance mellem ytringsfrihed og ytringstryghed. Når borgere moderer borgere, er samtalen ofte mere ligestillet end, når medier og politikere sætter rammerne for den offentlige samtale.

Formålet i Facebookgrupperne er at skabe et rum til fordel for brugerne og ikke nødvendigvis politiske stemmer eller salg af aviser.

Myte 5: ”Facebook-grupperne er de rene ekkokamre”

Måske er man fra den samme ende af landet eller med samme etniske baggrund, alder og indkomstniveau, men vi mødes stadig om, at vi passer børnene hjemme, bor i Næstved eller lider af en sjælden stofskiftesygdom. Gennem grupperne møder vi altså mennesker med andre demografiske baggrunde; som vi måske aldrig ville have talt med i den fysiske virkelighed.

Download

Du kan downloade "Digitale fællesskabers særlige værdi" og de øvrige rapporter, vi står bag, om Danmarks digitale civilsamfund.

Har du spørgsmål?

Natasha Al-Hariri

Projektchef