Danske unges forbrug af alkohol, cigaretter og hash er højere end i de andre nordiske lande. I slutningen af 1990’erne havde unge på Island ligeledes et tårnhøjt forbrug af alkohol, hash og cigaretter. Forældre og politikere gik derfor sammen om at skabe et sundere miljø for deres børn og unge.
Islandske unge har i dag det laveste forbrug af alkohol og cigaretter i Europa – også i forhold til at have prøvet hash ligger Island lavt.
Flere danske kommuner har rettet blikket mod Island, og for at bidrage til udviklingen har vi sammen med Sundhedsstyrelsen afsøgt mulighederne for en samlet dansk version af den islandske indsats. Sundhedsstyrelsen har som national myndighed adgang til kommunerne, og sammen kan vi sikre synergi ved en fælles indsats fremfor 98 lokale versioner.
For at virkeliggøre det frie ungdomsliv vil vi i de kommende udvikle og teste en model for kommunernes arbejde med det lokale ungdomsliv.
Modellen skal bestå af:
1. Et monitoreringsværktøj til at afdække unges trivsel og adfærd og danne baggrund for valg af lokale tiltag.
2. Involvering af forældre og lokale aktører i fx større involvering i fritidsaktiviteter, forældreaftaler om alkohol eller samarbejde om et tryggere natteliv.
3. Vidensbaseret rådgivning. For at understøtte det lokale arbejde etableres et nationalt sekretariat.
Viden der skaber tryghed
-
Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker?
Hvilke tiltag forebygger bedst, at børn og unge starter på cigaretterne? Vidensråd for Forebyggelse har samlet og vurderet den nyeste videnskabelige forskning i en rapport. Læs mere om "Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker?" -
Unges alkoholvaner i Danmark
I den seneste udgave af rapporten "Unges alkoholvaner i Danmark" kortlægges alkoholvanerne i 2021 blandt unge danskere mellem 15-25 år. Derudover belyses unges viden, holdninger og adfærd i forhold til alkohol. Læs mere om "Unges alkoholvaner i Danmark"