Søg støtte

Søg

Nyhed -

4 ud af 10 er bekymrede for deres plads på arbejdsmarkedet

Både lavt- og højtuddannede er bekymrede for, om deres kompetencer slår til på arbejdsmarkedet i fremtiden. De fleste vurderer, at de har gode muligheder for at videreuddanne sig – men der er ulighed i adgangen, viser den første aflæsning af Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer.


Digitalisering, kunstig intelligens og klimatransformation er nogle af de forandringer, der ruller ind over det danske arbejdsmarked. Samtidig snakker politikerne om en kommende mangel på kvalificeret arbejdskraft og et behov for, at flere videre- og efteruddanner sig.

Det kan lyde som en tumultarisk tid at være en del af arbejdsmarkedet. Så hvordan står det egentlig til med den danske arbejdsstyrkes tro på egne kompetencer og faglighed? Det har TrygFonden undersøgt sammen med Aalborg Universitet i den første udgave af Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer.

Med Tryghedsbarometeret kan vi løbende tage pulsen på, hvordan det står til med trygheden på det danske arbejdsmarked

Sophie Danneris, projektchef i TrygFonden

Resultaterne viser blandt andet, at 38 pct. i høj eller nogen grad er bekymret for om deres faglige kompetencer vil være tilstrækkelige på fremtidens arbejdsmarked, mens 28 pct. svarer, at de i høj eller nogen grad er bekymret, når det kommer til deres almene færdigheder som at læse, regne, skrive og forstå IT.

”Overordnet set er de fleste på arbejdsmarkedet trygge, men nogle mindre grupper skiller sig ud – bl.a. indenfor faglige og almene kompetencer. Arbejdsmarkedet bliver løbende mere specialiseret og digitaliseret, og en del er usikre på, hvad det kommer til at kræve af dem i fremtiden. Det er generelt den del af arbejdsstyrken, der i forvejen er utryg og ikke har de grundlæggende færdigheder, som bliver endnu mere bekymret, når der sker forandringer,” forklarer Sophie Danneris, projektchef i TrygFonden.

De højest uddannede er kun lidt mindre bekymrede

Generelt er det de jobs, der typisk besættes af kortuddannede, der har den største risiko for at blive automatiseret eller outsourcet – og derfor er det også denne gruppe, der har det største behov for efter- og videreuddannelse.

Men faktisk er der ikke så stor forskel, som man måske skulle tro, på hvor bekymrede forskellige grupper på arbejdsmarkedet er.

Blandt dem med længere videregående uddannelser svarer 10 pct., at de i høj grad er bekymrede for deres faglige kompetencer, mens 27 pct. svarer ”i nogen grad”. Bekymringen er kun en smule mere udbredt blandt dem med grundskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste gennemførte uddannelse. Her svarer 14 pct., at de i høj grad er bekymrede, mens 33 pct. er det i nogen grad.

Forskellen er noget større, når vi spørger til bekymringen for, om svarpersonens almene færdigheder – læse, regne, skrive og forstå IT – lever op til kravene på fremtidens arbejdsmarked. Her svarer 19 pct. af dem med videregående uddannelser, at de er bekymret i høj eller nogen grad, mens det er tæt på det dobbelte, 34 pct., for dem med lavest uddannelsesniveau.

Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer

TrygFonden har sammen med Aalborg Universitet udarbejdet det første tryghedsbarometer for det danske arbejdsmarked.

Undersøgelsen beskæftiger sig med oplevelsen af tryghed i arbejdslivet og på arbejdsmarkedet. Hvad betyder fx overenskomster, arbejdsmiljø, ansættelsesformer og beskæftigelsesmuligheder for vores tryghed?

Fremover vil aflæsning af tryghedsbarometeret blive gentaget hvert andet år, hvilket gør det muligt at følge udviklingen i oplevelsen af tryghed på arbejdsmarkedet over tid.

Download Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer.

De fleste har gode muligheder for mere uddannelse

Et stort flertal blandt lønmodtagere og selvstændige (hhv. 66 og 67 pct.) vurderer, at de i høj eller nogen grad har mulighed for at få efter- eller videregående uddannelse. Men også mange med atypisk ansættelse (51 pct.) og mange ledige (51 pct.) vurderer dette.

”Vi kan se, at vi har en gruppe personer, der har erkendt, at de mangler nogle kompetencer, og det gør dem utrygge. Samtidig vurderer de, at de har mulighederne for at tilegne sig disse manglende kompetencer. Men alligevel sker det ikke, og vi kan se, at antallet af voksne, der benytter sig af efter- og videreuddannelse fortsætter med at falde. Det tyder på, at vi mangler nogle gode løsninger, der matcher målgruppens behov. Dér kan vi bidrage til at udvikle og afprøve indsatser og løsninger, der kan imødekomme den utryghed, de oplever,” siger Sophie Danneris.

Har du spørgsmål?

Sophie Danneris

Projektchef